mandag den 27. juli 2009

Håndværker/handelsbod

Jeg har i snart lang tid gået med en idé om at bygge mig en håndværker / handelsbod.

Og nu har jeg fået meget mere lyst til at arbejde videre på idéen.

Så jeg er ved at indsamle kildemateriale, nutidige billeder og så forsøger jeg at finde nogle konstruktionsvejledninger, hvis der skulle ligge sådanne ude på det store internet - eller måske i en dejlig bog...

Så hvis der er nogen der ligger inde med billeder af en håndværker bod a la den her, så sig endelig til.

Fra normanner til klokketelt

Jeg har i løbet af den sidste uges tid besluttet mig for at lade det nye normanner telt blive ved tanken og istedet sy de 2 ender sammen, så jeg får mig et højt klokketelt.

Så det skal jeg have syet sammen i løbet af efteråret.

Grunden til min ændring er at jeg fandt ud af at mit gamle normanner telt godt kan holde vand, så det vil jeg hellere få repareret og måske lige imprægneret igen.

Så kan jeg nemlig bruge resten af stoffet til det nye telt, til en overdug til en handelsbod jeg går med planer om at lave. Jeg skal bare lige have lavet en arbejdstegning eller 2, så jeg kan få boden til at fylde minimalt når den er pakket sammen. Vil nemlig gerne kunne have den i bilen også, sammen med mit nye pavillon telt.

søndag den 26. juli 2009

Nyt telt og 2 kjoler

Jeg har været på Århus Middelalder Marked - selvom jeg ikke fik lavet så meget under selve markedet, så fik jeg da lavet 3 dragter til mine venner inden.


I kan se dragten til min venindes ældste datter Hannah, her:



Og så fik jeg min veninde Tine til at tage et billede af mig sammen med mit nye telt.

Det er det pavillon telt jeg købte på København Middelalder Marked i pinsen i år.

fredag den 10. juli 2009

Normanner pause

Jeg har valgt at holde en tænke pause med normanner teltet.

Jeg skal have tænkt over hvordan jeg ordner forskellige ting på det - så det må blive efter Århus Middelaldermarked, som ligger allerede næste uge.

Jeg er blevet færdig med 2 dragter til 2 af mine venner - jeg mangler bare at få håndsyet lidt på dem, så det gør jeg lige for tiden.

Ellers er der ikke ret meget at opdatere om.

søndag den 5. juli 2009

Normanner teltet skrider frem

Arbejdet på mit nye normanner telt skrider meget langsomt frem.

Jeg har langt om længe fået syet de 2 ender færdige, og i morgen skal jeg have midterstykket klippet og syet, så jeg kan få sat snøreringe i tirsdag.

Jeg har alt for mange ting i ilden i denne tid, og de skal alle være færdige til d. 16. juli hvor Århus Middelalder Marked starter - puha, man bliver jo helt stresset over alle de ting man skal nå - men med masser af opmuntring, så skal det nok ske.